Ønsker du et fuldt designoplæg med planløsning og indretning? Eller har du brug for rådgivning og sparring til din renovering eller dit byggeprojekt?

Læs mere om, hvordan processen kunne se ud for dig nedenfor.
Vi tilpasser alle forløb til den enkelte kunde.

1. Uforpligtende besøg

Book et uforpligtende møde uden beregning. Til første møde vil jeg meget gerne høre om de behov og drømme, du/I har for det projekt, I står overfor. Mødet varer ca. 30-60 minutter. Her vil jeg også fortælle jer nærmere om, hvad Espace kan tilbyde i forhold til jeres behov. Sammen vil vi afstemme forventningerne for projektets omfang. Ud fra dette vil jeg beregne et tilbud, som du/I efterfølgende vil modtage pr. mail. Mødet afholdes online eller i mit showroom på Bredgade 38, 3. sal, Kbh K

2. Book opstartsmøde

Efter tilbuddet er accepteret på skrift, booker du/I et opstartsmøde. Til mødet vil vi gå mere i dybden med jeres projekt. Vi vil snakke tidshorisont og overordnet budget. Typisk vil mødet afholdes på jeres adresse, hvor vi kan gennemgå rummet eller rummene og dens eksisterende indretning samt planløsning, alt efter projektets størrelse. Sammen vil vi tale om ønsker for materialer, farver, form og funktion, der passer til jeres behov og det liv der skal leves i jeres nye omgivelser . Er dette et projekt, endnu ikke bygget, eller et som I endnu ikke har adgang til, taler vi ud fra eventuelle tegninger. Møde vare Ca. 2 til 4 timer.

3. Indledende designoplæg

På baggrund af vores opstartsmøde kan jeg nu påbegynde designprocessen. Når den indledende designdel er færdig, vil jeg indkalde jer til et gennemgangsmøde. Her vil jeg præsentere jer for den foreløbige designplan, stemninger samt tiltænkte materialer. Sammen skal vi gennemgå og tilpasse det foreløbige designoplæg til det videre forløb.

4. Endeligt designoplæg

Præsentation af endeligt designoplæg. Når designoplægget er endeligt, indkalder jeg jer til endnu et præsentationsmøde, hvor vi sammen vil gennemgå tegninger, se og føle på valgte materialer. På mødet vil vi ydermere gennemgå det samlede budget samt en eventuel total enterprise.

5. Tilbud

Hvis du/I ønsker at accepteres tilbuddet helt eller delvist, beder jeg om, at dette gøres skriftligt. Herefter udsteder vi en a conto-faktura eller en fuld faktura, afhængig af tilbuddets størrelse. Når betalingen er modtaget, igangsætter vi jeres projekt efter aftalt dato.

6. Afslutning af projekt

Når dine produkter er klar til levering eller montering, vil du blive kontaktet. Afslutningen på et projekt kan variere meget, alt efter projektets formål. Dette vil tilpasses efter kundens ønske.